|
__________________________________________________________________________________
Odense 2011-06-01
Biotilsæt i dieselprodukter sommer 2011
Hvad er konsekvenserne for dig som generatorejer?
Ny lovgivning for diesel til anvendelse for vejtransport betyder, at der skal iblandes bio-komponenter for at nedsætte udledningen af CO2. Olieselskaberne introducerer derfor en ny opgraderet diesel iblandet 7% bio-volumenindhold.
Alle dieselkøretøjer kan køre på den nye diesel, der fortsat overholder den europæiske EN590 norm for diesel. Du mærker derfor ingen forskel, men kan glæde dig over mindre CO2 til fordel for miljøet.
Diesel iblandet bio-komponent er væsentligt følsommere over for vand og slam end diesel uden bio-komponent. Holdbarheden på biodiesel er 6 måneder.
Det betyder for ejere af nødstrømsgeneratoranlæg, at der er en væsentlig forhøjet risiko for udfældning af slam, da dieselen i disse anlæg typisk oplagres i lange perioder.
Hvad kan du gøre?
Alternativ 1 – Off Road Diesel
Til entreprenører og andre industrianlæg, såsom nødgeneratorer, vil der fortsat kunne leveres standard dieselolie uden bio-komponent. Produktet vil fortsat være tilgængeligt i bulk og i hele tromler (200 ltr). For at skelne fra biodiesel kaldes det nye produkt Off Road Diesel.
Alternativ 2 – EcoPar syntetisk diesel
Coromatic anbefaler et andet og mere miljøvenligt alternativ til Off Road Diesel nemlig EcoPar syntetisk dieselolie, hvis effekt svarer til standard dieselolie.
Ved drift med EcoPar diesel mindskes toxinerne i udstødningsgasserne med 30-90%, NOx-udledningen reduceres med 5-25% i store dieselmotorer, ligeledes mindskes udledningen af NO2 med op til 50%. Alt sammen i forhold til standard diesel (Off Road Diesel). En væsentlig anden fordel for dig som ejer af nødstrømsgeneratorer er, at EcoPar ikke udskiller bundfald, selv efter lang liggetid, da produktet er fuldsyntetisk.
Bemærk at de miljømæssige fordele ved EcoPar mindskes ved tilførsel af andet dieselprodukt. Ligeledes genopstår problematikken omkring dieselpest. Dieselpest er en bakterievækst i brændstoffet. Hvis denne vækst får lov at udvikle sig, kan mængden blive så omfattende at filtre vil tilstoppe, og så er det sket med motoren.
Alternativ 3 – hvis du fortsætter med biodiesel
Vælger du at fortsætte med biodiesel i dit tankanlæg, er vores anbefaling, at du ugentligt tjekker din tank for vand med vandsøgepasta. Ved indikation for vand skal tankrensning straks udføres. Vi anbefaler derfor rensning af din tank inden påfyldning af biodiesel, så du derved sikrer den bedst mulige overgang og undgår driftsstop på dine anlæg.
Vigtigt: Mærkning
Det er vigtigt at få mærket jeres tankanlæg, med hvilken type diesel, der findes i disse. Almindelig diesel ”forurenes” ved tilføjelse af en smule diesel med biomasse med risiko for dieselpest til følge.
Fremover?
Coromatic anbefaler, at du aftaler med dit forsyningsselskab, at der kun distribueres Off Road Diesel eller EcoPar til dit generatoranlæg. Det er således muligt at opretholde sikker drift som førhen, eller at skifte til det grønnere og lige så driftseffektive EcoPar.
Læs mere om Ecopar her.
___________________________________________________________________________________________________________________
Odense 2011-05-30
EQT investerer i Coromatic Group
- Grundlæggere og ledelse bevarer ejerskab, Litorina sælger sine aktier.
Coromatic Group, nordiske markedsledere inden for fysisk it-sikkerhed og sikker strømforsyning, meddeler i dag ny ejerstruktur. Investeringsselskabet EQTs fond EQT Expansion Capital II bliver den nye ejer af gruppen og går sammen med koncernens grundlæggere og ledelse om en fælles stræben for Coromatic Groups fortsatte ekspansion. Litorina Kapital som i 2008 sammen med Coromatic AB, Metric Power Systems AB, Metric AS og danske SCANPOCON A/S skabte Coromatic Group, sælger nu deres andele. Koncernen Coromatic Group forventes i 2011 at nå en omsætning på DKK 711 millioner og har i dag 235 medarbejdere.
- Vi har opnået store resultater såvel som en hurtig ekspansion sammen med Litorina Kapital i de forgangne tre år. Nu har vi en position på de nordiske markeder, der gør os klar til det næste trin. Vi har stor tillid til, at EQT er den rette partner, der med sin tunge erfaring og sit internationale netværk, kan føre Coromatic Group til næste niveau udviklingsmæssigt og geografisk. Vi er for nylig begyndt at operere i Finland, og vi ser de relaterede markeder som de baltiske lande, Polen og Tyskland som et naturligt næste skridt, siger Maths Waxin, CEO i Coromatic Group.
- Vi er glade for at lukke dette kapitel; for tre år siden blev vi og ledelsen i Coromatic Group enige om, at skabe den førende aktør i Norden inden for fysisk IT-sikkerhed med en omsætning på næsten en milliard. Den vision er nu en realitet, siger Paul Steene, partner i Litorina Capital Advisors, investeringsrådgiver for fonden Litorina III. Vi afleverer en spændende koncern til EQT, der sammen med ledelsen kan tage det næste evolutionære skridt.
- Vi sætter pris på koncernens og selskabets iværksætterånd og -tilgang. Virksomhedens vækstpotentiale er fortsat stærkt, både på grund af stigende efterspørgsel, og ikke mindst ved at føre Coromatic Group ind på nye markeder. Opkøb fortsætter med at være en del af strategien, men ligeså vigtigt er det at skabe synergier i gruppen og fortsat rulle vores ydelser ud, hvilket skaber et godt grundlag for at skrive det næste kapitel i succeshistorien Coromatic, siger Bo Kastensson, tidligere koncerndirektør i Bewator Group og den kommende bestyrelsesformand i Coromatic Group.
Ledelse og nøglemedarbejdere fra de operative selskaber vil fortsat være medejere ligesom bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen vil, ud over Bo Kastensson, kommende formand, bestå af Sven Kallstenius, tidligere Capgemini og Juan Vallejo, tidligere Niscayah.
Coromatic Groups management teams vil forblive uændrede.
Læs også EQT’s pressemeddelelse
Læs også Litorina’s pressemeddelelse
___________________________________________________________________________________________________________________
Odense 2011-04-14
Coromatic Group udvider nu til Finland
- Vil være de første med fuldt serviceudbud til finske datacentre.
Den nordiske datacenterekspert, Coromatic Group, styrker yderligere sin tilstedeværelse på det nordiske marked ved at åbne endnu et datterselskab mere, Coromatic Oy, i Finland. Ved at etablere en virksomhed på det attraktive finske marked, udvider Coromatic Group sit succesrige koncept, som tilbyder fysisk IT-sikkerhed og pålidelig strømforsyning i de nordiske lande.
Coromatic Group har nu datterselskaber i Sverige, Norge og Danmark og leverer omkring 70 komplette datacentre om året i Norden. Med åbningen af det nye datterselskab i Vantaa i Helsinki, bevæger Coromatic Group sig tættere på kunder i Finland og Baltikum. ”Vi er nu i stand til at hjælpe vores kunder i hele Norden og følge dem østover. Vi har også et hul at udfylde på det finske marked, som hidtil mangler en fullserviceleverandør af komplette datacenterløsninger. Og det på trods af den øgede interesse fra store internationale spillere, som gerne vil etablere deres datacenter i det finske. Vi forsøger nu også at blive de førende på markedet for datacentre i Finland” fortæller Maths Vaxin, administrerende direktør for Coromatic Group.
Ifølge industrianalytikerselskabet Gartner anslås det finske datacentermarked til at have en værdi på ca. DKK 165 millioner. Foruden efterspørgslen på indenlandske datacentre, betragtes Finland, ligesom resten af de nordiske lande, af store internationale leverandører af cloud-ydelser som et ideelt sted for placering af datacentre. Dette skyldes faktorer som det kolde klima, den højt udviklede IT-infrastruktur og adgang til højtuddannet personale samt billig energi. Den finske regering arbejder desuden aktivt på at tiltrække datacenterinvesteringer til landet.
”Med en kombination af lokale og svenske ressourcer vil vi fra første færd være i stand til at tilbyde komplette serviceløsninger til datacentre – lige fra analyse til service. Jeg har et stærkt finsk team, som har en stor erfaring indenfor fysisk it-infrastruktur. Vi ser nu frem til at introducere Coromatic’s gennemprøvede koncept over for de finske kunder.” – siger Kari Ojala, direktør for Coromatic Oy i Finland. Kari Ojala har tidligere været ansat som administrerende direktør hos Rittal, som er en underleverandør til datacenterindustrien.
Coromatic Group har tidligere bygget datacentre i Finland til kunder som TDC og Aktia Bank.
Læs mere på www.coromaticgroup.com
Odense 2011-01-01
SCANPOCON A/S og Coromatic A/S
Nu er der gået et par år, hvor SCANPOCON med 26 års erfaring inden for UPS, generatorer, strømforsyninger, batterier og DC-systemer har været en del af Coromatic Group, der er Skandinaviens førende koncern, når det gælder nødstrøm og fysisk IT-sikkerhed.
For at udnytte synergien med moderselskabet i Sverige, deles SCANPOCON pr. 1. januar 2011 i to forretningsenheder, der fortsætter i samarbejde og endda i samme bygning – men profileret under henholdsvis SCANPOCON A/S og Coromatic A/S, fortæller Lars Baun Sørensen tidligere direktør i SCANPOCON og nu direktør i Coromatic A/S.
SCANPOCON A/S består nu af ni erfarne medarbejdere, der udelukkende har fokus på strømforsyninger, invertere og andre tekniske løsninger for kunder, der primært arbejder inden for: Industri, energi, vind, telecom, tog/bane, mobile og maritime løsninger. Løsninger leveres fortsat som færdige standardkomponenter fra lager og kundedesign til OEM.
Coromatic A/S videreføres af 23 dygtige medarbejdere med fokus på elforsyningsløsninger til industri og IT-markedet nemlig UPS og generatoranlæg, DC-systemer og batterier, men også totale datacenterprojekter inklusiv køling, brandslukning, overvågning, servicering osv. Eller det der i IT-branchen kaldes fysisk IT-sikkerhed.
Lars Baun Sørensen fortæller at begge firmaer selvfølgelig regner med, at kunderne får optimalt gavn af delingen. Udover et større fokus vil kunderne i det daglige ikke mærke noget til ændringer, idet det er de samme mennesker, produkter, og ydelser som hidtil. ”Coromatics payoff er ”Securing Business as Usual”, så bortset fra et nyt navn er det, det vi gør,” siger han.
|